top of page

Hold din fest hos Apetit

- vi sørger for det hele.

Der er mange ting at tænke på, når man skal holde en større fest. Vælger du at holde festen hos os, sørger vi for alt det praktiske, naturligvis efter aftale og nøje afstemt efter dine ønsker, og du kan koncentrere dig om at blive fejret og nyde dagen.

Lokalet
Vores festlokale er fuldstændig nyetableret og indrettet med fokus på at skabe en hyggelig afslappende atmosfære og har alle de nødvendige faciliteter såsom garderobe, toiletter, handicaptoilet, pusleplads, et tilstødende lokale med plads til ophold, leg eller spil for børn samt separat indgang og parkering lige ved døren. 


Selve lokalet er på ca. 150 kvm og egner sig fra min. 40 gæster til max. 100 gæster. Vi dækker op med runde borde, der passer rigtig godt til 6-8 pers, dog max 10 runde borde er der plads til. Alternativt kan der dækkes op med almindelige firkantede borde, hvis det ønskes.


Hvad er inkluderet i prisen:
Klargøring, opstilling og opdækning
Duge, lys og servietter (farvevalg aftales)
Blomsterdekorationer på alle borde samt på gavebord og buffet
Valgt buffet
Kaffe, the og Isvand
Serveringspersonale under hele arrangementet

Oprydning og rengøring

 

Bordplan og dekoration
Hvis du gerne selv vil pynte borde eller har ønsker om yderligere dekoration ud over det vi tilbyder, kan dette sagtens arrangeres og aftales. Vi vil meget gerne modtage den endelige bordplan min én uge inden arrangementet af hensyn til opstilling af borde, opdækning og blomster.

I vores ”galleri” her på siden vil du kunne se billeder fra lokalet, så du kan danne dig et indtryk af omgivelserne. Vi samarbejder med en dygtig lokal blomsterdekoratør som sørger for at bordpynt og dekorationer altid matcher farvevalg på servietter og er afstemt efter årstiden.

 

Musik 
Ønsker du musik i forbindelse med dit arrangement, er der som udgangspunkt god plads i lokalet og vi har den nødvendige strømkapacitet. Selve musikken og aftalerne i den forbindelse skal du selv stå for at indgå. Vi kender et par rigtig gode musikere, som vi gerne anbefaler og som kan lidt af det hele. Dem kan du læse meget mere om på siden ”Musik” som du finder her.


Udlejning
Vi udlejer ikke vores lokale så du selv kan stå for mad og drikke. Hos os følger ”hele pakken” med ved bookning af festlokalet, til gengæld kan du slappe af både før under og efter din fest 

 

apetit smagfulde oplevelser logo NEGATIV

I Auning midt på Djursland finder du Apetit.

Vores forretninger er samlet i en stor markant bygning med indkørsel direkte fra hovedvej A16 og med gratis parkering lige ved døren.

Vi glæder os til at se dig!

Åbningstider i Apetit

Vi har åben for bestillinger på alle ugens dage efter aftale...

Gavebutikkens åbningstider

Onsdag 10:00 - 18:00
Torsdag 10:00 - 18:00
Fredag
10:00 - 18:00
Lørdag 9:00 - 14:00

  • Facebook
  • Instagram

Apetit Aps

Vestergade 45A

8963 Auning

Telefon 30 20 40 49

CVR 37936316

Apetit FVST kontrolrapport
bottom of page